Spørgsmål

Jeg kan læse, at det er muligt at fryse Nutramigen, men er i tvivl om hvordan man gør det. Er det pulveret man fryser? Og hvor længe kan det holde sig i fryseren?

 

På forhånd tak for hjælpen :-)


Mor til William

Svar

Hej 
Jeg har for nyligt erfaret, at der er modstridende opfattelser af, om selve pulveret kan fryses. Det er bevist, at pulveret mister noget næringsindhold, når det fryses, derfor vil det umiddelbare svar være nej til, om det kan fryses.

 

Hvis man supplerer amning med modermælkserstatning i mindre grad, har en frysning af pulveret måske ikke den store betydning, eftersom det primære energiindtag stammer fra moderens mælk. Bliver barnet kun ernæret af modermælkserstatning, vil jeg sige, at det er en god idé ikke at fryse pulveret.

 

Hvis du vurderer, at modermælkserstatningen kun bidrager med en lille del af dit barns indtag af energi, og ønsker at fryse pulveret bør pulveret afvejes med den tilhørende ske. Derudover bør det noteres, hvor mange skeer der er i posen. Det kan holde sig 2-3 måneder i fryseren.

 

Er der tale om anden mad, hvor pulveret indgår, kan det også holde sig 2-3 måneder i fryseren. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at ikke al slags mad egner sig til at blive frosset, f.eks. får grød en sjov konsistens efter en frysning.

 

Med venlig hilsen
Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret klinisk diætist




Klik her for at stille et ekstra/uddybende spørgsmål >>